Vedtægter

Vedtægter for Jerslev Jagtforening

 

1) Navn og Hjemsted.

1.1 ) Foreningens navn er Jerslev Jagtforening.

1.2) Foreningens hjemsted er Brønderslev Kommune.

 

2) Forholdet til Danmarks Jægerforbund.

2.1) Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund ( DJ ) hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.

2.2) DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

 

3) Formål og opgaver.

3.1) Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme disses interesser i tilslutning til DJ`s formål.

 

4 Optagelse.

4.1) Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.

 

5 Ophør.

5.1) Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst en måneds skriftlig varsel til udgangen af december.

5.2) Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3) Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ`s vedtægter kapitel 10 og 11. Eksklutionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ`s hovedbestyrelse.

5.4) Medlemsskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

 

6) Kontingent og hæftelse.

6.1) Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.

6.2) Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for familie-, junior og seniormedlemmer samt for ekstra ordinære medlemmer og iøvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid m.v.

6.3) Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

 

7) Ordinær Generalfosamling.

7.1) Generalforsamlingen har højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2) Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar – marts måned.

7.3) Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal  være foreningen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.

7.4) Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske i DJ`s medlemsblad , den lokale ugeavis eller ved skriftlig henvendelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.

7.5) Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

1.           Valg af dirigent

2.           Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.

3.           Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4.           Indkomne forslag.

5.           Valg af bestyrelsesmedlemmer.

6.           Valg af suppleanter.

7.            Valg af 2 revisorer.

8.            Eventuelt.

 

8) Ekstraordinær generalforsamling.

8.1) Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 2/3 medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager, der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat overfor bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftlig til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.

 

9) Afstemninger.

9.1) Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2) Hvert medlem har  1 stemme.

9.3) Afstemninger sker skriftligt.

9.4) Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5) Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflertal.

9.6) Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

 

10) Bestyrelse.

10.1) Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2) Bestyrelsen består af  7 medlemmer.

10.3) Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.

10.4) Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær på førstkommende  bestyrelsesmøde.

10.5) Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller ( f.eks. 2 af 5 – 3 af 7 ) medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.6) Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

10.7)  Hvert medlem af bestyrelsen har  1 stemme.

10.8)  Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens – eller i dennes fravær næstformandens – stemme afgørende.

 

11) Tegningsret.

11.1) Foreningens tegnes af bestyrelsen i forening  eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.

11.2) Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

 

12) Formue og regnskabsår.

12.1) Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

12.2) Regnskabsåret er kalenderåret.

 

13 ) Revision.

13.1) De 2 revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jfr. Punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.

13.2) Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

13.3 ) Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

 

14) Sammenslutning.

14.1) Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fastsættende, fælles lokalforening.

 

15) Opløsning.

15.1) Generalforsamlingen kan med mindst  3/4  af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst  1 og højest 2  måneders mellemrum, vedtage at foreningen opløses.

15.2) Foreningens eventuelle formue skal  (efter alle forpligtelser er opfyldt ) forvaltes af DJ i indtil 5 år. Stiftes en ny lokalforening, under DJ, i foreningens område inden for 5 års perioden, overføres den forvaltede formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter 5 års periodens udløb Klokkerholm – Borgerforening, som skal anvende den til naturbevarende formål. 

 

16) Ikrafttræden.

16.1)  Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling  den 13/11-91………………………… træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.

 

 

 

Ændringer godkendt af generalforsamlingen den...........................................................

 

 

 

Godkendt af DJ`s hovedbestyrelse:

  

Den…19/1-93 …………………………………………………………………………..

 

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/